Koteletter i fad – nem og hurtig mad
I det daglige kan det godt være svært at finde inspiration til et lækkert, hjemmelavet aftensmåltid. Især familier med små børn kan have udfordringer på dette område. Hvis børnene skal hentes fra institutioner og skoler efter en fuldtids arbejdsdag, og indkøbene skal ordnes på vejen hjem – ifølge med trætte og sultne børn – sker det ofte, at det hjemmelavede måltid må vige pladsen til fordel for noget nemt og hurtigt fra frysedisken, eller et besøg på det lokale pizzeria eller grillbaren nede om hjørnet.
Men dette er hårdt for såvel familiens pengepung som for de enkelte familiemedlemmers sundhed. Fast food og færdigretter kan aldrig erstatte et sundt og nærende måltid mad. Og så er det dyrt i længden at benytte de hurtige og nemme løsninger.
Nem og hurtig aftensmad med koteletter i fad
Faktisk behøver det ikke at tage særligt lang tid, eller kræve de store kulinariske forkundskaber, at skabe et lækkert måltid baseret på gode råvarer og med et højt næringsindhold. Den klassiske dansk ret koteletter i fad opfylder begge krav – og så er retten tilmed både billig at fremstille og særdeles lækker at sætte tænderne i.
De møre svinekoteletter i samspil med den afrundede og aromatiske sovs udgør et velsmagende og appetitligt måltid, som er et hit blandt såvel store som små familiemedlemmer. Og så er koteletter i fad en ret, som indbyder til, at du sætter dit eget personlige præg på den. For lidt ekstra kant til sovsen kan du for eksempel vælge at tilsætte hvidløg eller chili. Du kan tilsætte ekstra bacon eller cocktailpølser – begge dele er et sikkert hit blandt de yngre deltagere i måltidet – og du kan servere dine koteletter i fad med enten kartoffelmos eller kogte ris, alt efter familiens smag og behag.