Så står du der: Låst ude på altanen!
Du skulle faktisk bare lige ud at have en smøg på din stålbalkon, men du blev lige grebet af udsynet fra det smukke forårsvejr, der havde forandret omgivelserne i en pæn retning for dit vedkommende, så du ikke lige havde fokus på, at døren var ved at gå i bag dig.
Normalt kan den ikke smække i på den måde, men der var gennemtræk i lejligheden, fordi der skulle luftes lidt ud i det gode vejr, og så kom den til at brage i bag dig med et ordentligt drøn.
Det resulterede så i, at du nu er låst ude på balkonen, selvom det egentlig ikke burde kunne ske, men det er sket nu.
For at gøre ondt værre, så er du også alene hjemme, og der går flere timer, før nogle kommer hjem igen, og du tog ikke din telefon med dig ud!
Du begynder også at kunne mærke, at selvom det er forår, så var shorts og en tshirt ikke nok til at holde varmen i lang tid udenfor.
Tag den med ro på din balkon. Du skal nok komme ind igen
Det nytter ikke så meget at råbe efter hjælp, for der er ikke andre, der kan komme ind i lejligheden, og det bliver for meget for dig at skulle finde en person på gaden, der skal lede efter viceværten, der måske har en nøgle til din lejlighed.
Og er viceværten overhovedet på sit kontor endnu?
Du vil trods alt heller ikke gøre mere opmærksom på dig selv, da det er en pinlig situation, du står i, og du vil ikke blive en viral omtale, fordi nogle på gaden begynder at filme dig.
Heldigvis kan du sætte dig på hug på altanen, og så er der faktisk læ, så det er til at holde ud.
Faktisk giver det dig en mulighed for at meditere og være i dig selv, for der er ikke andet at lave, til du bliver lukket ind igen.
Det er trods alt bedre end at klatre ned.