Få rådgivning fra en boligadvokat forud for et boligkøb
Er du på jagt efter din allerførste ejerbolig, er der rigtig mange ting, du bør være opmærksom på. For førstegangs købere kan det godt være vanskeligt at navigere sikkert i den jungle, som udgør det danske boligmarked.
Der er rigtig mange faldgruber i såvel lovgivningen som i de regler og rammer, med hvilke en bolighandel er behæftet. Hvis du ønsker at gøre din boligdrøm til virkelighed uden at risikere at den udvikler sig til et sandt mareridt undervejs, bør du således alliere dig med en dygtig og erfaren boligadvokat.
Hvad kan en boligadvokat gøre for mig?
Måske tænker du, at du ikke har brug for en boligadvokat, når du køber din bolig gennem en ejendomsmægler. Men her skal du vide, at ordet ”mægler” er en smule forfejlet i denne sammenhæng. En ejendomsmægler er i højere grad en sælger, som står på boligens sælgers side, end en neutral formidler.
Mægler får sin provision og sit salær ved at sælge boligen, og er derfor udelukkende interesseret i at sælge så mange boliger som muligt på kortest mulig tid – og allerhelst til en god pris, for at gøre sælger glad og forhøje sin provision. Derfor vil mægler kun informere dig om de forhold, som han eller hun er lovmæssigt forpligtet til at holde dig orienteret om. Resten er op til dig.
Dette betyder, at du selv skal stå for gennemlæsning af diverse relevant dokumentation, som vedrører dit forestående boligkøb. Referater af generalforsamlinger i andels eller ejer foreninger samt nærværende budgetter og regnskaber kan afsløre en forening med en dårlig drift eller en usund økonomi, som kan få indflydelse på dine månedlige udgifter. Statutter og servitutter samt lokalplaner for området, i hvilket dit drømmehus er placeret, kan fortælle, om der er planer for eksempelvis byggeri, som kan forringe boligens værdi.
Hvis du vælger at lade en boligadvokat forestå gennemlæsning af denne dokumentation, er du sikker på, at du kan gennemføre dit boligkøb på et oplyst grundlag. Læs mere på http://eboligadvokat.dk/boligadvokat/