Sådan vælger du et firma til at levere nye vinduer
Står du med et byggeprojekt, hvor der skal komplet nye vinduer i? Eller har du besluttet dig for, at vinduerne i din bolig eller erhvervsbygning skal skiftes ud? Så vil du sikkert gøre dig overvejelser omkring, hvor du skal få dine vinduer fra. Det får du derfor også lidt forskellige bud på herunder, så det kan blive en smule nemmere, når du skal vælge et firma til at hjælpe dig.
Hvordan vælger du en leverandør af vinduer?
Vær opmærksom på firmaets serviceniveau
Et godt tip du også kan følge, når du skal vælge en leverandør af vinduer er, hvordan deres serviceniveau er. Det vil sige, hvor gode er firmaet til at spore sig ind på, hvad dine ønsker og behov er? Det er nemlig alfa og omega, at firmaet kan forholde sig til, hvad netop du har brug for. Hvis du f.eks. også ytrer dig om, at du ikke ønsker vinduer, som kræver meget vedligeholdelse, så nytter det ikke noget, at du får monteret vinduer, som skal males hvert år.
Den indledende fase, hvor du snakker med firmaet omkring de vinduer du er på udkig efter, kan altså have meget at sige for, hvordan du når i mål. Lyt derfor ekstra meget til din mavefornemmelse.
Nu hvor der snakkes omkring serviceniveauet, så lad os prøve at se på næste punkt. Det kan nemlig være guld værd, hvis firmaet også tilbyder at lave opmålinger for dig.
Kan firmaet lave opmålinger for dig?
Når du skal finde de helt rette vinduer, så er det selvfølgelig et must, at du får bestilt vinduer i de helt rette mål. I den forbindelse kan det være et stort plus, hvis du kan alliere dig med et firma, som kan lave de helt rigtige opmålinger. Det kan nemlig være en svær, og langtrukken, opgave at stå med selv.
Med hjælp til opmåling kan du være helt sikker på, at der opmåles korrekt, og at der derfor også bliver bestilt de rigtige vinduer. For der vil selvfølgelig ikke være noget mere ubelejligt, end hvis du havnede med de forkerte vinduer ved dig, som var enten for store eller små.
Kan du få vinduer i dine ønskede mål og farver?
Nu hvor du måske har haft et firma til at måle op for dig, så vil næste vigtige skridt være, at der kan produceres vinduer i de mål og de farver, du måtte ønske. Sørg derfor for, at der laves en god forventningsafstemning, så du ved, at de også kan løse opgaven for dig.
Gå gerne med en erfaren leverandør
Du kan have en relativt tung investering i sigte, når du skal købe vinduer. Derfor kan det også være til din fordel, hvis du allierer dig med en leverandør, som har været i branchen i mange år. Med erfaring kan der ofte følge mere viden omkring vinduers egenskaber, materialet der er brugt og ikke mindst hvordan du bedst når i mål med dit projekt. Tag dig derfor gerne tiden til at undersøge, hvor mange år firmaet har været tilknyttet branchen – det kan nemlig godt svare sig.
Hvilken garanti er der på dine kommende vinduer?
Når det kommer til en investering i vinduer, så kan der gå mange år til, at vinduerne skal udskiftes igen. Derfor kan du også stå ekstra godt stillet, hvis du vælger en leverandør, som tilbyder garanti på deres produkter. Hvis du kan få tilbudt en garanti på en god håndfuld år, så er du sikker på, at der er hjælp at hente, hvis der skulle opstå udfordringer med vinduerne. Desuden vil vidner det også om, at du har med et firma at gøre, som kan stå ekstra meget inde for deres produkter og håndværk.
Hvornår kan du få vinduerne leveret?
Noget du også kan forholde dig til er, hvornår du kan få dine kommende vinduer leveret. Alt godt håndværk tager naturligvis tid, men det er ikke usandsynligt, at du har forskellige deadlines, du måske skal nå. Det kan især være tilfældet, hvis du er i gang med et komplet nyt byggeri i privaten eller i din virksomhed.
Hvad skal du betale for dine vinduer?
Det er ikke til at komme udenom, at prisen på dine kommende vinduer også kan være vigtig at forholde sig til. For du vil formentlig have et budget, du skal holde dig til. Det kan derfor også være en idé, at du snakker højt om dit budget til vinduerne, for mon ikke firmaet kan hjælpe med at vælge vinduer, som passer lidt ind i det.
En ekstra bemærkning er også, at det selvfølgelig er et stort plus, hvis du kan få en god pris på det antal vinduer, du skal bestille. For hvem vil ikke gerne have mest muligt for pengene? Det er nok langt størstedelen, som kan svare ja til det. I den forbindelse, så lad os kigge på næste punkt som er, at du indhenter lidt forskellige uforpligtende tilbud på vinduer.
Indhent uforpligtende tilbud på dine vinduer
Du kan med fordel indhente forskellige uforpligtende tilbud på den opgave, du skal have løst med nye vinduer. Det åbner nemlig op for, at du kan sammenligne hvad forskellige firmaer vil tage for dine kommende vinduer. Desuden så kan det være et stort plus, at du har et skriftligt udkast liggende på den pris, du har fået af de forskellige firmaer. For så kan du altid vise tilbage til det, før arbejdet går i gang og når I når til vejs ende.
Hvad er andres oplevelse med vinduesfirmaet?
En sidste ting du kan forholde dig til er, hvad tidligere kunders oplevelse har været med det pågældende vinduesfirma. Her kan du både vælge at læse forskellige anmeldelser på ratingsider – alternativt kan du også klikke ind på deres sociale medier og se, hvad kunder har skrevet herinde. Så kan du relativt hurtigt danne dig et indtryk af, hvordan firmaets omdømme er.
Du skal naturligvis altid have din kritiske hat på, når du læser anmeldelser – både når du læser rosende ord og kritiske ord. Det kan dog være en idé, at du samtidig også forholder dig til, hvad firmaet svarer på anmeldelserne – på den måde kan du få et godt indblik i, hvordan deres tone er.