Hvor mangen en mand har ikke skullet lægge ører til ens udkårnes kvaler om, at der absolut intet er nævneværdigt i garderoben, som den elskede kan have på, mens man med et øjekast ved selvsyn kan se, at det walkin-closet bugner at mange kjoler.
Så man forsøger lidt spagt med et forslag om at tage den sorte på, uden man ved, hvad det er for en, eller man har en svag erindring om at have set konen i en sort kjole før.
Og hvis der trods alt er en enkelt ting, man ved om tøj, så er det, at alle kvinder har en sort kjole liggende, og er sort ikke altid en smule ind?
Man får så bare retur i hovedet, hvilken sort kjole man tænkte på, og så er man virkelig på dybt vand og famler med ordene, der blot afslører, at man ikke har fulgt med i ens kvindes tøjkøb.
Hvis man skal finde fælles fodslag, så er det måske noget med at se på, hvad man egentlig skal have på til anledningen.
Er man ude i, at man skal på intim middag blot hende og du, så kan man argumentere med, at man gerne må tage sig godt ud, men man er ikke ude i at imponere nogle, så man kan tage det lidt mere afslappet.
Er det en parmiddag skal man helst undgå ikke at tage noget på, som den anden kvinde har, men hvis konen kender vedkommende blot nogenlunde, så sker dette ikke.
Er man inviteret til noget større arrangement, så kan man nogle gange læse mellem linjerne og se, hvad der forventes, at man skal have på til eventet.
Men er det faktisk bare mellem en selv og kvinden, så kunne man da prøve at iføre sig noget lidt mere vovet i form af en fræk kjole, som kun skal ses af jer to.
