Det kan virke en anelse morbidt for mange mennesker, når man ser det praktiske i øjnene med, at en person, man elskede og holdt af og havde så meget personlighed, nu er reduceret til et praktisk foretagende, der skal i jorden som noget gødning – og som ikke har nogle indvendinger angående dette nu.
Derfor sørger man da også for at lave et testamente, hvor man også skriver, inden ens død, hvad der skal ske med en, hvortil der måske er anført sådan noget specifikt som, at man ønsker en begravelse i Struer, hvor man kommer fra.
Man har måske endda sørget for, at alt det praktiske med gravsten, salmer og betaling ned til det mindste er ordnet, så man bare skal forestå det praktiske med at møde op og bære kisten ud.
Men det ændrer bare stadig ikke på den praktiske opfattelse af begravelsen, som godt nok er et ritual, men som vi helst vil udskyde så længe som muligt, selvom vi ikke kan undgå døden.
Gør begravelsen til noget særligt
Mange kirkelige handlinger er omkranset omkring mange store begivenheder i vores liv fra dåb til død, men vi er ikke så religiøse herhjemme, så døden bliver lidt et tabu, og en begravelse skal egentlig mest af alt overstås, så man kan komme hjem og tale om noget andet.
Er det sådan, man vil mindes? Kan man ikke bare droppe den begravelse?
Det går bare ikke, for der skal jo ske noget med ens liv.
Heldigvis har man stadig meget medbestemmelse over ens ende, hvis man tager beslutningen forud.
Man kan jo vælge at blive kremeret, eller man kan donere ens krop til videnskaben.
Der er faktisk mange “spændende” alternative valg, man kan foretage sig.
Måske er man netop ikke kristen eller troende på nogen måde, så det kan være lige så vigtigt for en, at man ikke kommer i indviet jord på nogen måde.
